JMS Danmark Aps og Input interior EFG Denmark A/S har indgået nyt samarbejde
2018-10-01
JMS Danmark styrker på kundeservicen fronten
2018-10-09

Pladsmangel efter bare et år

JMS Danmark er rykket i nye lokaler og har udvidet medarbejderstaben

Den 1. september 2018 havde JMS Danmark i et år leveret rustfri stål og nikkellegeringer til det danske marked.

– Det første år for JMS Danmark har været rigtigt godt, og vi har følt os velmodtaget. Det har til tider gået stærkt, og på grund af øget efterspørgsel har det være naturligt at udvide i personalet også, siger Bent Edal Pedersen, manager for JMS Danmark.

Siden opstarten og etableringen i september sidste år er aktiviteterne vokset støt. Det betød, at JMS Danmark i sommer var nødt til at flytte til nye og større faciliteter i Sverigesgade på Odense havn samt ansætte en backoffice-medarbejder.

– Med en fast person på kontoret vil vores service over for kunderne øges – det vil gøre sig gældende ved fortsat effektiv tilbudsgivning, hurtig behandling af ordrer og opfølgning på logistik. Det betyder samtidig, at vi får tid og mulighed til at øge kontakten til flere nye, potentielle kunder, ved at jeg har fået frigivet nogle ressourcer, siger Bent Edal Pedersen.

JMS Danmark er en del af franske Jacquet Metal Service, der tidligere har været aktiv i Danmark. Sidste år gearede koncernen altså atter op for indsatsen i Danmark.

JMS Danmark er leverandør af rustfri plade, skårne dele og nikkellegeringer, samt rustfri stang og rør. Via det franske moderselskab kan den danske datter søge de efterspurgte produkter i det fælles europæiske netværk

– En af de største fordele er, at vi både kan trække på interne leverandører/servicecentre og eksterne leverandører, udtaler Bent Edal Pedersen om JMS Danmarks styrker.